|
|
|
|
|

|
|
Douglas
DC-3: En flyvende legende |
| Flytypen er en
af historiens mest legendariske. Civilt som DC-3 og militært under
navnet C-47, Dakota, har flytypen siden 1935 fløjet enhver form for
transport overalt på jorden. Flyet, som foreningen arbejder på at
bevare kunne fejre 60 års jubilæum i 2004, og det er bestemt ingen
kedelig tilværelse det har ført. DC 3'en er bygget på Douglas
fabrikken i Long Beach, Californien. Flyet var nr. 3406 på
samlebåndet ud af over 10.000 stk. produceret i U.S.A. Det blev
færdigmonteret 3 april 1944 og leveret til U.S. Army Air Force. I
1945 overtog det norske flyvevåben flyet, men lod det allerede
efterfølgende år overgå til Det Norske Luftfartsselskab, der senere
i 1946 indgik i Scandinavian Airlines System. Som trafikfly var
flyet registreret som "LN-IAT" og bar navnet "Terje Viking". I 1953
købte det danske flyvevåben "Terje Viking" og med den militære
registrering "K-682" fløj det herefter i 29 år ud af Flyvestation
Værløse. |
K-682 hørte
hjemme i lufttransporteskadrillen (ESK 721) og sidste flyvning i
flyvevåben regi fandt sted 30 juli 1982. Forsvarsministeriet
besluttede herefter, at K-682 skulle anvendes til museale formål,
hvorfor flyet blev afgivet til Tøjhusmuseet. På grund af manglende
egnede opbevaringsfaciliteter og i erkendelse af, at et fly bevares
bedre ved at holdes flyvende end ved at stå uvirksomt på jorden
udendørs, blev K-682 i december 1984 ved daværende kulturminister
Mimi Stilling Jacobsens aktive medvirken overdraget til
Bohnstedt-Petersen AS, der som ny ejer af K-682 var forpligtet til
at holde flyet flyvedygtigt. K-682 blev civilt registreret som
"OY-BPB" og anvendt som firmafly, men deltog også i "Åbent Hus"
arrangementer ved flyvevåbnet, veteranflystævner m.v.. I juni 1992
blev flyet tilbageført til Tøjhusmuseet og er nu overdraget til
Foreningen For Flyvende Museumsfly, der også har forpligtet sig til
at holde det flyvedygtigt. |
|
|
|
FLYETS DATA |
MOTORER |
|

|

|
|
Fabrikat |
Douglas |
Fabrikat |
Pratt & Whitney |
|
Model |
C-47A (DC-3) |
Model |
Twin Wasp (R1830-92) |
|
Byggeår |
1944 |
Type |
2-rækket stjernemotor |
|
Serie nr. |
20019 |
Cylinderantal |
14 |
|
Sted |
Long Beach, Californien |
Slagvolumen |
1830 kubiktommer (ca. 30 L) |
|
Længde |
19,65 m |
Hestekræfter |
2 x 1200 bhk (Take off) |
|
Spændvidde |
29,26 m |
Brændstof |
Benzin, oktan 100 LL |
|
Højde |
5,16 m |
PROPELLER |
|
Maks. vægt |
11.900 kg |
Fabrikat |
Hamilton Standard |
|
March hastighed |
ca. 260 km/t |
Model |
23E50 |
|
Antal passagerer |
19 |
Type |
3-bladet Constant speed |
|
Besætning |
3 |
|
|
|
|
Historik for OY-BPB |
- 03-04-1944 Roll out fra fabrikken i Long Beach.
- 09-04-1944 Overtaget af USAAF.
- 14-04-1944 TCC, Baer Field, Indiana.
- 29-08-1944 805. Base Unit, George Field, Illinois.
- 26-04-1945 Forlod George Field via Nashville, Tenn. fløjet til
Montreal, Canada.
- 24-05-1945 Leveret til Royal Norwegian Air Force (RNAF) under
"Lend and Lease"
Anvendt af RNAF indtil juni 1946 hvorefter leased fra RNAF til Det
Norske Luftfartselskab,
DNL (The Norwegian Air Lines).
- 16-10-1946 Registeret LN-IAT og navngivet "Nordtind".
- 18-10-1946 Begyndte ruteflyvning.
- 20-10-1948 Malet i Scandinavian Airlines System farver.
Beholdt reg. LN-IAT, men omdøbt "Terje Viking"
- 15-12-1948 Købt af DNL fra RNAF - til en pris af 125.000,-
norske kroner.
- 08-02-1951 Overtaget af SAS.
- 30-07-1953 Sidste ruteflyvning for SAS.
- 16-09-1953 Slettet fra det norske register.
- 01-10-1953 Købt af Flyvevåbnet, Royal Danish Air Force (RDAF)
fra SAS - pris 588.200,- danske kroner.
Tildelt RDAF registrering 68-682.
- 01-01-1954 Til ESK 721 (Eskadrille 721)
- 02-01-1955 Malet i camouflage farver grå-grøn-blå.
- 15-12-1960 Registeret K-682. Radio call sign: OV-JBM
- 09-12-1966 Bemaling ændret til "VIP-farver": Hvid top, to
tynde sorte sidestriber, sølvfarvet bund, orange markeringer
på næse, hale og vingespidser.
- 30-07-1982 Sidste flyvning for Flyvevåbnet (RDAF).
- 06-08-1982 Opbevaret på Flyvestation Værløse.
- 03-03-1983 Leaset af Bohnstedt-Petersen A/S.
- 31-10-1983 Retur til opbevaring.
- 21-02-1985 Overtaget af Bohnstedt-Petersen A/S som OY-BPB.
Stadig i flyvevåbnets farver, dog med de orange farver delvis
overmalet. Fortrinsvis i anvendelse som firmafly, men også
deltager i flyvestævner.
- 25-06-1992 Overtaget af Foreningen for Flyvende Museumsfly,
stadig registreret OY-BPB.
- 19-04-1996 Malet i originale SAS farver som "Arv Viking" i
anledning af SAS 50 års jubilæum.
- 28-08-1996 Ny nr. 2 motor. Flyet havde på dette tidspunkt
fløjet omkring 21000 timer.
- Forår 1998: Den originale VIP bemaling som i Flyvevåbnet anno
1966 genindført. Ny nr. 1 motor.
- Forår 2001: Motor nr. 43-144458 ankom retur fra
hovedrenovering i USA.
- 2004: 60 års fødselsdag og stadig flyvedygtig
bl.a. med deltagelse i 60 årsdagen for Operation Market Garden.
|
|
|
 |
|