OY-BPB’s 75 års jubilæum
Bogudgivelse
Støbeform til askebæger
Afgang Aalborg
Fliegerhorst Fassberg
D-dag Normandiet 75 år
Gillelejegruppens Videncenter
OY-BPB’s 75 års jubilæum
17. august 2019 fejrede vi OY-BPB’s 75 års dag i Roskilde Lufthavn
Den Gamle Dame blev i den grad fejret ved DC-3 Vennernes fødselsdagsarrangement forud for Roskilde Airshow 2019. Roskilde Lufthavn havde velvilligt stillet deres VIP-telt til rådighed for arrangementet, og mere end hundrede personer havde fundet vej til Roskilde Lufthavn ifm. med arrangementet – et deltagerantal, der langt oversteg vores forventninger, så tusind tak for den store interesse! Og naturligvis også en stor tak til Roskilde Airshow for at lukke os ind før den normale åbningstid og ikke mindst tak til lufthavnen for lån af deres VIP-telt.
Og når vi nu er i gang med at takke, er det vel også på sin plads at sige tak for de mange pæne ord, der blev sagt ved receptionen.
DC-3 Vennernes formand bød velkommen til de mange, der, trods det tidlige tidspunkt på dagen, havde fundet vej til lufthavnen for at sige tillykke til OY-BPB med de 75 år.
Formanden sagde bl.a.:
I den menneskelige verden, ville hun for længst være gået på pension, og selv om 75 år i sig selv ikke er nogen høj alder, så er det i denne forbindelse vigtigt at huske på, at en fødselsdag ganske enkelt ikke skal måles i år, men derimod i antallet af oplevelser i årenes løb. Og gode oplevelser har livet med Den Gamle Dame været rigt på igennem mange år – og når hun nu har ønsket at blive gammel, så må hun jo også finde sig i at leve længe!
DC-3 Vennernes bestyrelse har de senere år haft tradition for at udnævne æresmedlemmer ved festlige lejligheder. OY-BPB’s 75 års fødselsdag, var således ingen undtagelse. Men noget for noget… inden vi udnævnte Susanne Brøgger, DC-3 Vennernes første formand, til æresmedlem, havde vi bedt hende om at holde festtalen til Den Gamle Dame. Og det gjorde hun naturligvis – med glæde og entusiasme.
Susanne Brøgger drog i muntre vendinger nogle eftertænksomme paralleller fra DC-3 Vennernes start tilbage i 1992 og frem til i dag. Og med ønsket om held og lykke fremover til både DC-3 Vennerne og FFFM, sluttede hun sin tale med at udbringe et leve for Den Gamle Dame.
Næste punkt på det officielle program for arrangementet var præsentationen af det, vi alle har set frem tid, nemlig Ole Steen Hansen bog om “DC-3’eren fra Roskilde – og alle de andre”.
Ulrik T. Skafte, forlægger, Forlaget Turbine, fortalte, inspireret af oplevelser fra sin egen barndom, om flyvning i al almindelighed og om hans samarbejde med Ole Steen Hansen omkring bogens tilblivelse. Man kan, sagde Ulrik Skafte, ikke undgå at blive revet med på idéen, med det engagement og den entusiasme, som Ole Steen Hansen lægger for dagen. Tillykke med bogen!
Og naturligvis var Ole Steen Hansen også på talerlisten, men ikke så meget for at tale om sin nye bog, mere om betydningen og vigtigheden af at bevare OY-BPB som “det enestående, nationale mindesmærke, hun er”.
Ole Steen Hansen sagde bl.a.:
Hør nu lige her – dette er ikke en tilfældig DC-3. Det er et enestående nationalt mindesmærke. Maskinen her har været med til at opbygge den civile luftfart i Skandinavien og SAS efter Anden Verdenskrig. Bagefter var den med til at etablere Flyvevåbnet i Danmark – bl.a. sørge for kommunikationen mellem flyvestationerne og med vores Nato-partnere i udlandet. Maskinen var med til at gøre Danmark til en udadvendt international partner i civile og militære sammenhænge. Vikingeskibene har deres hal i Roskilde. Denne DC-3 burde naturligvis på tilsvarende vis have sin egen hangar. Begge dele er historien om Danmark, historien om teknisk udvikling, historien om vores forhold til udlandet. Vi har ingen andre flyvende maskiner i Danmark, der tilnærmelsesvis fortæller den historie. Og en flyvemaskine er jo først rigtigt en flyvemaskine, når den flyver…
Som formanden bemærkede i sine afsluttende bemærkninger, så er vi i hvert fald helt klar til mange år endnu…!
Se fotos fra dagen i Fotogalleriet
Henrik Hugger
Bogudgivelse
17. august 2019 udkom bogen DC-3’eren fra Roskilde… og alle de andre
Ole Steen Hansen er passioneret omkring fly og flyvning generelt. Interessen for hans seneste bogudgivelse “DC-3’eren fra Roskilde… og alle de andre” har været enorm, og med over 100 solgte bøger på første dag på Roskilde Airshow 2019, slog Forlaget Turbine således sin egen tidligere rekord med antal solgte bøger på udgivelsesdagen.
Bogen om Danmarks eneste flyvende DC-3 og de andre, er absolut alle pengene værd. Helt overordnet fortæller den historien om dette unikke fly, men også om alle de andre DC-3?ere og generelt om flytypens tilblivelse. Den revolutionerede som bekendt luftfarten i USA i 1930?erne, og spillede en væsentlig rolle, først under WWII og siden ifm. etableringen af flyveruter over hele verden, da freden var vendt tilbage.
376 sider med masser af historie og facts – og et hav af billeder om vores flyvende mindesmærke. Har du ikke allerede sikret dig et eksemplar, så kan det naturligvis nås endnu.
Tekst: Henrik Hugger. Fotos: Henrik Hoppe.
Støbeform til askebæger
Støbeform til vores DC-3 askebæger på Bornholms Tekniske Samling
Vi har i mange år haft et besøg på det meget alsidige museum, Bornholms Tekniske Samling, med i turprogrammet. For nogle år siden opdagede Kim Røssell denne støbeform, og nu er det nærmest en tradition, at vi lige skal hen og se den, når vi besøger museet. Således også i år på turen den 10. august.
I septembernummeret af DC-3 NYT 2017 skrev Kim Røssell bl.a.:
Læser man DC-3 NYT nr. 3 fra september 1994 prydes bagsiden af et foto med foreningens udvalg af souvenir, og i billedets højre hjørne ses DC-3 askebægret i stentøj, som dengang kostede 60 kroner. 22 år senere, på en dejlig tur med OY-BPB til Bornholm besøgte vi Bornholms Tekniske Samling uden for Hasle. Kender du følelsen af overrumpling, når du helt uforberedt ser eller genser noget. Den følelse fik jeg på Bornholms Tekniske Samling.
Der, midt i en af montrene, som rummede støbeforme og andet udstyr fra Johgus – en af Bornholms mange nu nedlagte keramikfabrikker, som virkede fra 1944 til 1999. Der i montren lå formen til netop DC-3 Vennernes askebæger. Formen var ved tilfældets gunst bevaret på Bornholms Tekniske Samling, som ofte besøges, når OY-BPB er på Bormholm og turen går nordover.
Afgang Aalborg
Så er vi da vist blevet “internationale”
Afgang tur 918 fra Aalborg Lufthavn 06.07.2019 kl. 16.15.
Fliegerhorst Fassberg
Bustur til Tag der Bundeswehr Fliegerhorst Fassberg 14.-16. juni 2019
Rosinenbomber’en i pølseenden
Tekst og fotos: Ole Steen Hansen.
Den stod der for sig selv – egentlig noget af det første man så, når man ankom, men det sidste man kom frem til efter sin lange rundgang langs hegnet, gennem sikkerhedstjekket og endelige gennem udstillingsarealet. Så at sige “rosinenbomberen i pølseenden”. Hvorfor den lige stod her, alene og for sig selv, var vanskeligt at sige. Det var der et par andre ting, der også var.
Arrangementet i Fassberg midt i juni var en del af Tag der Bundeswehr; en dag hvor man over hele Tyskland og på mange militære anlæg fejrede sine væbnede styrker. Der var en række udstillinger i hangarerne på Fassberg, lokale klubber og foreninger, tyske luftfartsindustri. Og en særudstilling om Luftbroen til Berlin. Musikken var næsten den bedste del af dagen. Et band fra Royal Air Force leverede et virkeligt flot og varieret program, et andet fra det tyske forsvar gjorde det samme. Den engelske vokaltrio Fox Wiggle og Sass sørgede for det musikalske soundtrack til Luftbroudstillingen. Og så var der lokale bands, som også kom på den store scene. Rundt omkring på udstillingsarealet var der sørget for rigeligt med borde og bænke, udskænkningssteder og toiletter. Der var styr på tingene.
Airshowet var dog temmelig beskedent. Halvanden time om formiddagen med en Eurofighter, en A400M, en enkelt DC-3 og så ellers helikoptere – Fassberg er en helikopterbase. Om eftermiddagen blev programmet gentaget. Det er da altid rart at få et efterbrænderfix og næsten endnu bedre at se en stor firemotoret transportmaskine blive kastet rundt på himlen, men ret beset var det ikke et airshow, det var værd at rejse langt efter. Der er så mange andre, større, mere varierede.
Som airshow betragtet var Fassberg et fint lokalt arrangement, men heller ikke mere. At det alligevel var en rejse værd, og at det var så vigtigt, at den tyske forsvarsminister kom og holdt tale, hang sammen med at der var lovet mere end 30 DC-3’ere på pladsen. De skulle lette mellem klokken 16 og 17 i en lang strøm og flyve til Berlin som højtideligholdelse af luftbroen til Berlin halvfjerds år tidligere.
Der endte med at være under det halve på Fassberg. Den del af arrangementet, der handlede om luftbroen, stod organisationen Berlin Airlift for. Det var en parallel organisation til Daks over Normandy, der havde håndteret mindeaktiviteterne over Duxford og Caen så dårligt. Jeg ved ikke hvem, der havde nøjedes med at placere halvdelen af DC-3’erne på static display. Der var masser af plads på græsset ved den danske. Men resten var placeret uden for synsvidde bag træer nærmere baner og taxiveje.
Det viste sig også ud på eftermiddagen, at der slet ikke ville blive nogen masse-take-off klokken 16.00. Den var simpelthen aflyst. Berlin Airlift havde ikke fået aftalerne på plads med den tyske hovedstad. De amerikanske deltagere havde håbet at få lov at lande på den lukkede Tempelhof-flyveplads syd for bymidten. Det ville bystyret ikke tillade. Så ville de flyve ned over Unter den Linden og Branderburger Tor. Det var bare lukket luftrum, og man var for sent i gang med at søge dispensation. Så… aflyst. Folk kunne begynde at gå hjem klokken 16.00.
Mindste to tredjedele var væk, da der uden nogen form for annoncering lettede tre DC-3’ere klokken 17.30 og fløj lidt frem og tilbage. Dejligt at se og høre for DC-3 Vennerne, der ikke var kørt endnu. Men så mærkeligt at dette foregik på så sent et tidspunkt.
Berlin Airlift blev dog alligevel til noget dagen efter. Besætningerne, hovedparten amerikanske, ville hverken snyde sig selv eller berlinerne. De fløj simpelthen bare til Berlin som et hvilket som helst fly kan gøre. Ind i en stor kreds over byen sammen det ene efter det andet. Bare fly, der kom til Berlin. Og meget populært i byen. Der ville de fleste gerne se de “rosinenbombere”, der reddede Vestberlin i 1949-49.
Den Gamle Dame fløj hjem til Roskilde dagen efter Tag der Bundeswehr, og DC-3-vennerne i bussen tog et kig på Hamburg Hafencity og returnerede efter en hyggelig weekend, som alle var vist var enige om var turen værd. Dette til trods for at Berlin Airlift slet ikke levede op til at levere det lovede. Men vi fik trods alt lejlighed til at se en række spændende DC-3’ere tæt på og endda enkelte i luften. Og det var dejligt at se, hvor stor interesse, der var for vores DC-3. Den var virkelig med til at give mange af dagens gæster en god oplevelse. Tænk at være ombord i en ægte “Rosinenbomber”!
D-dag Normandiet 75 år
Markeringen af 75 året for D-dag i Normandiet 02-07 juni 2019
Daks over Normandy mistede pusten…
Tekst: Henrik Hugger. Fotos: Ole Steen Hansen.
Det gik desværre ikke, som vi havde regnet med, da vi søndag den 2. juni 2019 lettede fra Roskilde Lufthavn med kurs mod Duxford… og starten på Daks over Normandy. Ikke fordi der var tekniske problemer med OY-BPB eller andre finurligheder, som kunne have sat en stopper for vores deltagelse, tværtimod! Hun opførte sig eksemplarisk på hele turen fra Roskilde til Duxford, fra Duxford til Normandiet/Caen, fra Caen retur til Roskilde – og også på en enkelt fotoflyvning, som vi fik lov til at deltage i ifm. med opholdet i Duxford! Vi gjorde, hvad vi kunne… og “vi” i denne forbindelse er naturligvis primært vores to piloter, Jørgen Poulsen (JOL) og Mogens Skovgaard (SOV) og vores to mekanikere, Bent Nielsen (BEN) og Jannik Ploug (JAP), men lige meget hjalp det. Det fungerede bare ikke – dårlig (læs: manglende) kommunikation og logistik hele vejen igennem! Men Duxford er – og bliver Duxford. Retfærdigvis bør det således i denne forbindelse nævnes, at udadtil, og ikke mindst i forhold til de mange tusind mennesker, der over to dage lagde vejen forbi Duxford, for at se – og høre de mange Dakota’er (den engelske betegnelse for en DC-3/C-47) fik, hvad de kom efter. Og så havde de jo samtidig også mulighed for at besøge udstillingshallerne, de arbejdende værksteder og alt det andet, som Duxford er kendt for. Gæsterne mærkede ikke umiddelbar til “uroen” på de indre linjer i Daks-organisationen.
Lidt forsinket pga. vejret, satte alle 25 deltagende DC-3/C-47’ere så kursen mod Normandiet onsdag den 5. juni 2019 – nøjagtig på dagen, 75 år efter invasionen i Normandiet i 1944. Så godt, så langt… “That’s All, Brother” førte an, nøjagtig som det var tilfældet tilbage i 1944. De 10 DC-3/C-47’ere, der havde “paratroopers on board” fulgte efter i D-dags formation, mens alle vi andre fløj som perler på en snor. Godt et par timer senere kunne vi skimte Normandiets kyst i horisonten – de forreste 11 fly forsatte mod Sanneville Drop zone “K”, mens vi andre drejede af og landede kort efter i Caen Carpiquet lufthavnen.
Det var så det – og dér stod vi nu, sammen med alle de andre, lige ind til vi returnerede til Roskilde søndag den 7. juni 2019! Er ked af at måtte sige det, men der var absolut intet, der fungerede.
Daks over Normandy havde på forhånd solgt langt over 20.000 billetter til et stort anlagt arrangement i Carpiquet lufthavnen den 7. og 8. juni 2019. Alle muligheder for en god oplevelse for alle var til stede, men altså… der skete “aller en ski”, som de siger på Fyn! Og de mange, der på forhånd havde købt billet til arrangementet incl. Shuttle-bus fra Caen centrum til lufthavnen (der var ingen busser) var, fuldt forståeligt, rasende! Daks over Normandy havde mistet pusten!
Bortset fra et enkelt skriv på facebook den 12. juni 2019, hvori man beklager og undskylder det skete, har vi intet hørt fra arrangørerne. Og med tanke på Daks over Normandy i 2014, da alt fungerede, er det svært at få øje på, hvad der kan være årsagen til dette enorme kollaps i 2019. Trist, at det skulle ende på denne måde.
Foruden vores piloter og de to mekanikere, var også forfatteren til “DC-3’eren fra Roskilde… og alle de andre”, Ole Steen Hansen, og mig, sagde hunden, med ombord på OY-BPB på turen til Daks over Normandy.
Reglementeret påklædt… besætningen på OY-BPB i WWII outfit! Fra venstre: Bent Nielsen, Jannik Ploug, Jørgen Poulsen og Mogens Skovgaard.
Besøg hos Gillelejegruppens Videncenter den 02.03.2019
Samlingen har til huse i Gartneriet Mortensen, hvor Henrik Mortensen, den ene af de 3 stiftere, er født og opvokset. Det hele startede tilbage i 1993, hvor tre af gruppens medlemmer tilfældigt mødte hinanden i en boghandel. Det viste sig, at de alle tre delte den samme fascination og passion for 2. verdenskrig, og havde en stor interesse i at bevare historien så original som muligt.
Henrik Mortensen tog imod, og startede rundvisningen med en levende beskrivelse af sine forældres livsbetingelser under krigen. De var på det tidspunkt bosat i Sønderjylland, og det fik stor indflydelse på deres dagligdag, idet Henriks mor havde tyske aner.
Det mest spændende i samlingen er ubetinget den genopbyggede Messerschmitt Bf 110 G4 natjager.
Henrik Mortensen havde hen ad vejen samlet en stor mængde originale effekter fra WWII, bl.a. flere cockpitdele til Messerschmitt’en. Frank Jensen havde studeret og samlet på tysk radio- og radar udstyr, og John Hansen havde studeret tyske fly og samlet en del instrumenter og elektrisk udstyr.
De besluttede sig for at genopbygge cockpittet til Messerschmitt’en. Men, som det så ofte går, greb det om sig, og i de efterfølgende år, blev det udvidet med originale dele som sæder, styrepind, fodpedaler, instrumentpanel, radar, radio, hood m.v. Det lykkedes hen ad vejen at finde mange andre originale dele til flyet, såsom vinge, fuselage og hjul. Ved intense studier og ved egen fremstilling, lod det sig gøre at opbygge et komplet fly. Efter mere end 10 års arbejde, står det i dag som perlen i GillelejeGruppens samling.
Messerschmitt Bf 110 er en to-motorers jagerflyver, oprindeligt tænkt og konstrueret som en tung jagerbomber i 1937. Bf 110’eren havde en længere rækkevidde end den en-motorede Messerschmitt Bf 109, og skulle således eskortere jagerflyene. Det viste sig dog, at Bf 110’eren var let at udmanøvrere i luftkamp og kunne ikke forsvare sig mod de britiske jagere som Spitfire og Hurricane, fordi den ganske enkelt var for tung og klodset.
Bf 110’eren udgik af produktion i 1942, men da Luftwaffe et par år senere havde hårdt brug for natjagere, fik man den idé at prøve Bf 110, udstyret med en luftbåret radar. Flyet viste sig at være velegnet, og produktionen blev derfor genoptaget. Flyet havde nu en tre-mands besætning, bestående af pilot, radar- og radiooperatør og agterskytte – og det blev herefter produceret helt frem til krigens slutning. I alt blev der produceret 6.150 fly af typen Bf 110 – alle versioner medregnet.
Frokosten blev indtaget midt i tableauet – omgivet af montre med effekter som uniformer, køretøjer, panser, radiorum, officersmesse samt masser af udstyr og udrustning. Alt sammen omgivet af lyd- og lyseffekter så troværdigt, at man næsten føler sig hensat til anno 1944.
Derefter fortsatte rundvisningen til andre spændende tableauer rundt omkring på gartneriets arealer. Læs meget mere om Gillelejegruppens Videncenter 40-45 på gillelejegruppen.dk
Opdateret 14.02.2023