Små historier 2013

Foredrag med Gorm Christensen
Arrangement på Flyvestation Værløse
Bustur til Berlin
Besøg hos Dakota Norway i Torp
Flygvapenmuseum
OY-BPB i TV2 Nord
Roskilde Lufthavn 40 års jubilæum
Foredrag med Niels Egelund
Kontingentopkrævninger pakkes
Foredrag med Niels Ove Studstrup

Foredrag med Gorm Christensen i Roskilde Lufthavn

Gorm Christensen

Tirsdag den 05. november 2013 holdt Gorm Christensen et foredrag med tiltlen “T-37 – den oversete træner”. Gorm fortalte om Cessna T-37 – flyets historie og teknik samt om sin tid i USA som elev og senere instruktør på flytypen.

Gorm er i dag pensioneret luftkaptajn fra SAS, hvor han fra 1987 til 2009 fløj DC10, Fokker F-28 og

MD-80. Før det, fra 1972 til 1987, var arbejdspladsen Flyvevåbnet, hvor han bl.a. fløj F-104 Starfighter.

Efter den første flyvning i oktober 1954 var Cessna T-37 US Air Force’s primære jetpilotuddannelses-fly i over 52 år. Efter at have afsluttet grunduddannelsen, flyttede eleverne videre til mere avancerede fly. USAF udfasede T-37 mellem 2001 og 2009. Igennem 45 år blev størstedelen af de danske militærflyvere også uddannet på dette næsten ukendte fly.

Arrangement på Flyvestation Værløse den 24. okt. 2013

FSNVÆR

Torsdag 24. oktober 2013 havde Furesø Kommune inviteret til fest på Flyvestation Værløse. Formålet var at markere ejerskiftet fra staten til kommunen, Naturstyrelsen og Freja Ejendomme. Og det skete med manér, nemlig til lyden af tre chipmunks på vej ind til landing, blandet med de sprøde toner fra Farum Jazzklubs orkester.

Der var taler af bl.a. miljømister Ida Auken og borgmester Ole Bondo Christensen, Furesø kommune… og der var kaffe og kage, æbler, grillpølser og brød til alle, dvs. næsten alle, fordi arrangørerne havde i den grad forregnet sig mht. hvor mange af kommunens borgere og andre interesserede, der ville kigge forbi i dagens anledning!

Forskellige relevante foreninger, her i blandt DC-3 Vennerne, var inviteret til at udstille i “foreningsteltet”, hvor vi også mødte Pensionistforeningen og Flyvehistorisk Museum. Og udenfor stod Flyvevåbnets F-16 fly til offentlig beskuelse. Festligt var det, omend også… i hvertfald for os, en smule nostalgisk at se vores gamle hangar mere grå og trist end nogensinde, og med 30-40 cm høje græstotter mellem betonelementerne på forpladsen.

Arrangementet på flyvestationen varede knap tre timer, men fortsatte om aftenen med informationsmøde i Galaksen i Værløsecentret, hvor de nye ejere redegjorde for den fremtidige brug og udviklingen af området. Ganske vist deltog vi ikke i mødet, men vi kan med stor sandsynlighed slå fast, at OY-BPB har landet for sidste gang på Flyvestation Værløse!

Man kan desværre ikke længere se udsendelsen på TV2 Lorry.

Før

Vores hangar før

Nu

“Vores” hangar nu

Lidt nostalgi

DC-3 Vennernes bustur til Berlin 05-06 oktober 2013

Luftwaffen Museum Berlin-Gatow om lørdagen og Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen om søndagen, var hovedformålet med DC-3 Vennernes efterårstur til Berlin i starten af oktober. Selv om opholdet i det, som i dag bliver kaldt Europas Metropol, kun varede lige godt et døgn, var alle dog enige om, at turen havde været det hele værd, og alle 42 deltagere vendte således søndag aften hjem med et par spændende oplevelser i bagagen.

DC-3 på Gatow

Luftwaffen Museum. I en reportage i DC-3 NYT nr. 1/2013 fra Luftwaffen Museum Berlin-Gatow… eller som det i dag rettelig hedder Militär Historisches Museum, bragte vi et billede af en australsk DC-3 med følgende billedtekst: “Og nej, der findes desværre ikke en DC-3 i flysamlingen i Berlin-Gatow. Billedet her er en affotografering af et af flere billeder i kontroltårnet til minde om de allieredes indsats under luftbroen 1948/49”. Men det har de nu! I det hele taget er museets antal af nye og gamle fly på display, både ude og inde, øget ganske betragteligt over de senere år, og altså også med denne nyistandsatte Douglas C-47B Dakota fra Royal Australian Air Force… i øvrigt det selv samme fly, som var på det før omtalte affotograferede billede i kontroltårnet!

Lur mig, om ikke samlingen også i det kommende år vil blive udvidet ganske betydeligt. Et smugkig gennem tilfældige revner og sprækker i de hangarer, som ikke pt. er tilgængelige for publikum, afslørede således adskillige fly, som enten var under istandsættelse eller som blot er opmagasineret til “bedre tider”.

På grund af ombygning og istandsættelse var kontroltårnet desværre lukket, da vi besøgte museet. Ærgerligt ikke mindst fordi netop selve kontroltårnet rummer… eller det gjorde det i hvert fald for bare et par år siden, en spændende og informativ udstilling om luftbroen 1948/49, og hvor netop DC-3/C-47 som bekendt spillede en ikke uvæsentlig rolle.

Men ganske kort tilbage til den australske C-47, som i dag er parkeret på en fremtrædende plads foran kontroltårnsbygningen. Af en messingplade i kontroltårnet fremgår det, at flyet faktisk helt tilbage i juni 1980 blev skænket til Berlins borgere som et minde om Australiens hjælp og indsats med at sikre Berlins frihed i 1948/49, men altså først inden for det sidste års tid, er det nu kommet til ære og værdighed!

Hohenschönhausen. Efter en aften på egen hånd i Berlins gader, stræder og pladser, gik turen søndag formiddag til det berygtede STASI-fængsel. Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen hænger som intet andet sammen med 44-års historie om politisk forfølgelse i først den sovjetiske besættelseszone og senere i DDR.

I begyndelsen af 1950erne blev fængslet overtaget af DDR’s hemmelige politi MfS (Ministerium für Staatssicherheit), der brugte varetægtsarresten frem til 1990. MfS… eller STASI, var i sin rolle som “skjold og sværd for partiet” det væsentligste instrument i opretholdelsen af det kommunistiske diktatur i Østtyskland. 91.000 fuldtidsansatte i STASI og 190.000 uofficielle medhjælpere, sikrede den altomfattende overvågning af befolkningen. Mange tusind mennesker, der havde gjort modstand eller forsøgt at flygte, blev anbragt i en af de 17 varetægtsarrester rundt om i landet, som hovedkvarteret Hohenschönhausen førte tilsyn med.

De mange celler og forhørslokaler i Hohenschönhausen fremstår stort set, som de blev forladt ved murens fald i 1989… nutidshistorie om en dunkel fortid for blot godt 25 år siden, sagde vores danske guide, Henning Greve. Han fortalte nærværende, inspirerende og levende om hverdagen i fængslet, og om de uhyrlige forhørsmetoder etc., som ingen almindelige DDR-borgere kendte til. De var i det hele taget slet ikke vidende om, hvad der overhovedet foregik “bag fængslets tykke mure”. De vidste slet ikke at fængslet eksisterede… det var jo forbudt område og kun en hvid klat på bykortet!

Besøg hos Dakota Norway i Torp – Sandefjord den 20. juli 2013

Lørdag den 20. juli lagde ud med sol fra en skyfri himmel – perfekt vejr til det, der blev en uforglemmelig tur til Torp – Sandefjord, hvor de norske DC-3 venner ventede os. Turen gik langs den svenske kyst hele vejen derop, og der var masser at se på under den 1 time og 50 min. lange flyvetur.

LN-WND og OY-BPB

Da vi landede holdt LN-WND et stykke ude på rullevejen og ventede mens vi taxiede ind til lufthavns-bygningen. Vi omtaler jo altid DC-3’en som “Damen” og “hende”, så tanken er nok at alle DC-3’ere er af hunkøn. Jeg har nu mine tvivl, for LN-WND kunne i den grad lokke OY-BPB med til en fræk aftale i skoven. Der stod hun og smilede forførerrisk til os, blinkede med øjenvipperne, kørte langsomt væk fra bygningen, og sagde: “Kom med mig, så skal jeg vise dig ting og sager”. Efter en tid fulgte vi efter, og LN-WND stoppede med mellemrum, for at se om vi nu var med. Til sidst drejede hun om hjørnet og kørte ind i skoven. Vejen var snoet, og hver gang vi rundede et hjørne, nåede vi lige at se halen af hende inden hun drejede om næste hjørne.

Ja, undskyld denne højst uvidenskabelige og overromantiske indledning til besøget, men det var faktisk de associationer jeg sad og fik. Det var en ret speciel oplevelse, at være på skovtur i en DC-3. Turen sluttede foran Dakota Norways hangar, hvor de allerede var i gang med at sætte trækstangen på LN-WND, for at køre den hen på forpladsen. Derefter var det OY-BPB’s tur, men stangen passede ikke helt, så vi smøgede ærmerne op og skubbede den hen ved siden af LN-WND. For de medlemmer der ikke havde prøvet det før, var det en overraskelse, at det er så let at skubbe rundt med en DC-3.

Efter en varm velkomst fra de mange fremmødte nordmænd tog Thorbjørn os med på rundvisning. Hangaren har tidligere været flyvevåbnets, og de har fået lov til at bruge den for til gengæld at stå for vedligehold og betaling af daglig drift. Den er sat flot i stand og malet – alt sammen udført af foreningens medlemmer. Den er opvarmet om vinteren, og der står flere fly, som der af og til “skrues på”. P.t. er det F-86K Sabre som tidligere stod udendørs på Flysamlingen på Gardermoen, Harvard, Cessna C310, Saab 91 Safir, Piper J-4 Cub Coupe, Alouette III og en adskilt Northrop F-5 Freedom Fighter. I et lukket rum med konstant temperatur og luftfugtighed står 2 Pratt & Whitney-motorer, hvoraf den ene er totalt nyrenoveret og den anden har været i brug, men med nogle flyvetimer tilbage i sig endnu. Det var svært ikke at blive lidt misundelig på de gode arbejdsforhold, når man tænker på den kolde hangar vores egne mekanikere må leve med. Der blev tændt op i grillen på forpladsen, og imens nordmændene tilberedte frokost, var der fri adgang til at udforske både OY-BPB og LN-WND. Ikke noget med “Gå langs den røde stribe og gå udenom vingen” som vi er vant til. Vi kunne fotografere, nærstudere og røre ved begge maskiner lige så meget vi ville, både ude og inde. Et par af os blev gelejdet ind under LN-WND, så langt ind at vi stod med bøjede knæ og ryggen op mod maskinen, for at se de 4 luger, der gemte spionkameraerne da flyet i 1970’erne var finsk registreret. Det er ikke hver dag man får lov til den slags!

Efter en hyggelig frokost taxiede vi over til kaffe og kage i klubhuset, som ligger i nærheden lufthavnsterminalen. Dem der havde lyst sad i LN-WND på turen, og det var sjovt at “prøve” en anden DC-3. Ved klubhuset står deres F-104 Starfighter, RF-84F Thunderflash og F-84G Thunderjet, og det er herfra at foreningens flyvninger foregår. Der er et udendørs areal med borde og bænke, og der er stor tilslutning til deres onsdagsarrangementer, hvor der sælges kaffe, hjemmebagte vafler og rundflyvninger. I det hele taget fornemmer man, at der er et stort socialt engagement i den norske klub, både hvad angår arbejdsopgaver og hygge.

Så var det blevet tid til hjemturen, og LN-WND fulgte os på vej. Vi statede samtidigt og fløj en runde over Sandefjord i tæt formation – meget tæt, inden LN-WND drejede af i et flot sving, og fløj hjem til Torp.

Sikke en dag!!! En stor tak til Dakota Norway for en uforglemmelig oplevelse.

Se mere om den norske forening på www.dakotanorway.no

LN-WND og OY-BPB
OY-BPB set fra LN-WND
OY-BPB set fra LN-WND

Tur til Flygvapenmuseum i Linköping den 03. juli 2013

Museet åbnede i marts 1984 med indvielsen af den første udstillingshal. Siden er det udbygget med en hal i 1989 og senest er den nye bygning, der huser den nedskudte DC-3, indviet den 12. juni 2010. Udstillingerne viser flyvevåbnets historie fra ca. 1910 og frem til i dag, med et utal af fly og flyeffekter.

Linköping 1

DC-3’en som forsvandt.

Den 13. juni 1952 kl. 0905 lettede Tp 79001 fra Bromma med 8 mands besætning ombord. Flyet var ubevæbnet og officielt var det en navigationsflyvning for uddanelse af radiotelegrafister. I virkeligheden var det et spionfly, hvis opgave var at indsamle data om sovjetiske radarstationer og aflytte radiokommunikationen imellem de sovjetiske enheder. Kl. 1108 modtog man den sidste positionsmelding fra DC-3’en, Hägernäs Radio modtog en afbrudt melding kl. 1123 og derefter var flyet sporløst forsvundet.

Der skulle gå 39 år før gåden blev løst, idet Rusland i 1991 indrømmer at have nedskudt flyet.

På trods af at Tp 79001 ikke befinder sig over sovjetisk territorium får en MiG-15 kl. 1115 ordre til angreb og beskyder DC-3’en med maskinkanoner. Den bliver ramt i eller omkring venstre motor og brændstoftank, og ca. kl. 1123-1125 går der ild i venstre motor. Ca. kl. 1127-1129 rammer den vandoverfladen med understellet udfældet og døren åben.

Der iværksættes omgående en storstilet eftersøgningsakton hvor utallige skibe og fly deltager. Man finder intet spor af DC-3’en. Den 15. juni finder man en redningsbåd beskadiget af granatsplinter. Aktionen afblæses den 16. juni efter at endnu et fly er blevet beskudt af 2 Mig-15.

Det er Tp4702 Catalina der beskydes, og piloten rammes i højre arm, så det er 2. piloten der nødlander flyet på vandet. Alle overlever og når at komme i gummibådene inden flyet synker. Der er mange skibe i området, og nærmest ligger den tyske coaster “Münsterland”, der samler besætningen op. Kaptajnen er bange for repressalier, og sejler derfor besætningen til Hangö i Finland, hvorfra de bliver fløjet hjem senere på dagen i en anden Catalina.

Nedskydningen af Catalinaen stjæler hele opmærksomheden fra nedskydningen af DC-3’en, og det er Catalinaen de diplomatiske trakasserier med Sovjetunionen i tiden efter handler om. I den svenske offentlighed omtales det som “Catalina affæren”.

I 2000 går et privat eftersøgningshold bestående af Anders Jallai, Carl Douglas og Ola Oskarsson i gang med at lede efter DC-3’en. De fortsætter med systematiske søgninger omkring det formodede nedslagsområde helt frem til 10. juni 2003, hvor der kl. 2159 for første gang er et positivt resultat på sonaren ca. 50 km øst for Gotska Sandön. Den 16. Juni sender en ROV (Remote Operated Vehicle) de første billeder op, der endegyldigt bekræfter, at man har fundet Tp 79001 på 125 m’s dybde.

Bjærgningsfartøjet HMS Belos starter bjærgningen af mindre dele den 13. okt. 2003 og fortsætter til vinteren sætter en stopper for aktiviteterne. Bjærgning af selve kroppen starter den 19. marts 2004 kl. 0015. Da der er fare for, at næse og hale skal falde af, er der fremstillet en løftekurv, som Tp 79001 forsigtig placeres i før optagningen påbegyndes. Alt placeres på Musköbasen til grundige undersøgelser.

I 2009 flyttes Tp 79001 til pladsen hvor den ligger nu og overdækkes med pressenninger imens udstillingshallen bygges ovenover den. For at bevare den bedst muligt, er alle vragdele grundigt renset og behandlet flere gange med Dinitrol, og der er konstant luftfugtighed og temperatur inde i glasmontren.

I den bjærgede flykrop er 4 besætningsmedlemmer identificeret ved hjælp af DNA. De øvrige 4 mangler, så der er stadig spekulationer om deres skæbne. Kan de være sprunget ud inden nedslaget?

Se mere på www.flygvapenmuseum.se og i DC-3 NYT nr. 3 2004.

OY-BPB i TV2 Nord lørdag den 01. juni 2013

Lørdag den 01. juni fløj DC-3 Vennerne til Sindal, hvor bussen kørte til Bangsbo Fort i Frederikshavn, Skagen og Grenen.

Imens de sjællandske medlemmer fik oplevelser på landjorden, kunne de jyske medlemmer nyde synet af landsdelen fra luften. Med på turen var TV2 Nord, og de sendte indslaget samme aften.

Man kan desværre ikke længere se udsendelsen på TV2 Nord.

Kanon på Bangsbo Fort

Den 5. maj 2013 fejrede Roskilde Lufthavn 40 års jubilæum

Roskilde Lufthavn holdt Åbent Hus med en masse aktiviteter, og rigtig mange besøgende kom forbi til en begivenhedsrig dag i blændende forårssol.

Man kunne bl.a. opleve Lufthavnens Brandberedskab, Politi, Redningshelikopter, SKAT’s narkohunde, Roskildegarden, DC-3 Vennerne med rundflyvning, helikopterrundflyvning, flere pilotskoler/flyselskaber samt udstillede fly på forpladsen. Caféen grillede pølser og der var gratis kaffe og kage til alle.

Foredrag med Niels Egelund i Roskilde Lufthavn

Niels Egelund

Onsdag den 20. februar 2013 holdt DC-3 Vennerne en foredragsaften med Niels Egelund i Roskilde Lufthavn.

Niels fortalte med lune og en del selvironi om alle sine fly, startende med selvbyggede modelfly i drengeårene, og frem til i dag, hvor det er Fouga Magister CM170 og Aero L-29 Delfin, der indtager hæderspladserne. Man kan sige om Niels, at han lever op til påstanden om at “Forskellen på drenge og mænd, er prisen på deres legetøj”.

Professor i specialpædagogik Niels Egelund arbejder til daglig ved Syddansk Universitet, men i sin fritid er han pilot på sine private fly, ejet alene eller sammen med andre. Han var den første danske privatperson, der købte en ex. militær jet, nemlig den franskbyggede Fouga Magister CM170, som han har fløjet siden 2001. Det er også i den, vi møder ham ved airshows rundt omkring i landet. Derudover har han part i en anden ex. militær jet – den tjekkisk byggede Aero L-29 Delfin.

Han var væk fra det pædagogiske arbejde 1988 – 1993, da han var flyvechef først hos Muk Air og senere Atlantic Airways. Han har også været pilot hos bl.a. Sterling Airways og SAS. Til og med udgangen af 2006 var han freelance luftkaptajn i Atlantic Airways.

OY-FGA Fouga Magister CM170

Årets kontingentopkrævninger pakkes

Pakning af kontingentbreve

Har du nogensinde tænkt på, hvordan brevet med kontingentopkrævningen kommer ud – nej vel? Det er såmænd 6-7 energiske DC-3 Venner der mødes og afsætter en hel eftermiddag til arbejdet. Nils Rosengaard har trykt alle brevene, Henrik Hugger har trykt indlægssedlen i år, frimærker er købt ind og kuverter er hentet på lageret. Og så er det ellers bare med at rubbe neglene og få noget fra hånden.

I år var det knap 1400 breve, og det er da også blevet meget lettere, nu hvor en del af medlemmerne modtager opkrævningen pr. e-mail. For få år tilbage sad vi og foldede og puttede i kuverter til langt ud på aftenen. Men vi har desværre stadig kun e-mailadresser på ca. 1/3 af medlemmerne.

1400 frimærker á 6 kr. = 8400 kr., dertil kommer kuverter og trykning. Hvad trykning angår, har vi været så heldige, at Nils har været sponsor for den del i alle årene. Men alligevel – tænk hvor mange penge vi kunne spare foreningen for, hvis vi havde alle medlemmernes e-mailadresser!

Vi opfordrer derfor alle, der ikke allerede har oplyst deres e-mailadresse, til at sende den til medlem@dc3vennerne.dk – og husk at anføre navn og/eller medlemsnr.

Foredrag med Niels Ove Studstrup i Roskilde Lufthavn

Niels Ove Studstrup

Onsdag den 22. januar 2013 havde DC-3 Vennerne et arrangement i Roskilde Lufthavn, hvor Niels Ove Studstrup, i daglig tale kaldet “Studs”, fortalte om et helt usædvanligt flyverliv. “Studs” fortalte medrivende og med lune, og garnerede det med et flot billedshow.

I 1950’erne gik en pilotkarriere normalt gennem flyvevåbnet, og derfra videre til civil luftfart. Han søgte derfor som 18-årig ind til flyvevåbnet, blev indkaldt til optagelsesprøve i København, hvor prøverne blev bestået indtil han nåede frem til øreklinikken på Flyvemedicinsk Institut. Her viste det sig, at hans trommehinder var blevet beskadiget i forbindelse med en kraftig mellemørebetændelse i 4 års alderen, og dermed var drømmen om at blive “Jetpilot” tilsyneladende gået op i den blå luft. Men heldigvis gik det anderledes, og han skulle i årene fremover komme til at tilbringe mere end 18.000 timer uden at have et ben til jorden.

Foruden årene i Atlantic Airways med DC-3, som han beretter om i DC-3 NYT nr. 3 og 4 2012, var det især arbejdet som instruktør for Fokker-fabrikken, der bragte ham rundt i hele verden. Listen er lang: Algeriet, Belgien, Bolivia, Brasilien, Burma, Cambodia, Colombia, Danmark, Indonesien, Iran, Irland, Italien, Japan, Libyen, Luxembourg, Malaysia, New Zealand, Niger, Norge, Somalia, Spanien, Sverige, Thailand, Tyskland, Uganda, Uruguay, USA og Østrig.

Udover det travle flyverliv blev der også tid til, at etablere danmarks første hjortefarm på fødegården i Gørup i 1982. Inspirationen hertil var hentet på et besøg i New Zealand i 1979. Læs alle historierne her: www.nstudstrup.dk

Foredrag med Niels Ove Studstrup

Opdateret 10.08.2023