Små historier 2024

Full Engine Power
Propellerne er testet
Propellerne er tilbage
Besøg hos SAR i Roskilde Lufthavn 22.06.2024
Besøg hos SAR i Roskilde Lufthavn 25.05.2024
Propellerne sendes til Tyskland
Propellerne afmonteres
80 års fødselsdagen fejret på Danmarks Tekniske Museum
DR på optagelse i hangar 141
Foredrag med Casper Dahm
Foredrag med Tom Zøllner

Full Engine Power

Full Engine Power

Propellerne er testet

Propellerne er testet

Propellerne er tilbage

Propellerne er tilbage

Besøg hos SAR i Roskilde Lufthavn 22.06.2024

Besøg hos SAR i Roskilde Lufthavn 22.06.2024

Besøg hos SAR i Roskilde Lufthavn 25.05.2024

Besøg hos SAR i Roskilde Lufthavn 25.05.2024

Propellerne sendes til Tyskland

Propellerne sendes til Tyskland

Propellerne afmonteres

Se hele fotoserien HER

Propellerne afmonteres

På Generalforsamlingen den 17. april gav Teknisk Chef Jørgen Skouborg en orientering om mulighederne for det forestående eftersyn af OY-BPB.

Vi har, som bekendt, længe arbejdet på, at det skulle udføres på værkstedet i UK. Imidlertid har de nu meddelt, at de ikke kan modtage OY-BPB før starten af 2025 – det kan vi ikke vente på.

Plan B er, at vi selv udfører eftersynet med hjælp fra vores nordiske venner.

Trafikstyrelsen vil gerne have, at vi flyver en Check Flight, nu hvor flyet har været på jorden siden den 18. april 2023.

Eftersyn af propellerne er nu overskredet med 12 måneder, og den manglende inspektion er et problem for godkendelse af flyvningen.

Vi fandt et værksted i Tyskland, fik det godkendt af Trafikstyrelsen, har lånt transportkasser af Dakota Norway, og arrangeret at kasserne bliver fragtet til Hangar 141.

Den 19. april var vores pligtopfyldende teknikere Hans Peter Nielsen, Søren Rasmussen, Sven Strøm og Alex Rudbech allerede i gang med at afmontere propellerne og få dem gjort klar til transport.

Det forventes, at kasserne ankommer mandag den 22. april, og så er det af sted til værkstedet MT-Propeller lidt nord for München.

Om alt går vel, er de tilbage om ca. 5 uger.

80 års fødselsdagen fejret på Danmarks Tekniske Museum 06.04.2024

Se hele fotoserien HER

Gæster til 80 års arrangementet

Hvis ikke en lille dreng i 1892 med navnet Donald Wills Douglas var kommet til verden, ville lørdag den 6. april 2024 have været en helt almindelig dag på Danmarks Tekniske Museum.

Men det var ikke en almindelig dag. Danmarks flyvende legende, OY-BPB, havde netop rundet 80 år på dåbsattesten – og det skulle fejres!

114 glade DC-3 Venner havde taget turen til Helsingør for sammen at fejre ”Den Gamle Dame”.

Langvejs fra havde Sveriges Flygande Veteraner og Norges Dakota Norway også fundet vejen til Danmarks Tekniske Museum.

Arrangementet bød blandt andet på smørrebrød og rundvisning med Per Ottesen, der også er medlem af DC3V. Han har en enorm viden om fly, og delte engageret og levende ud af den.

Herefter stod 120 glas champagne klar foran ”Svend Viking ”, krydret med festtale af DC3V’s formand Henrik Hoppe samt tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen.

Der blev udbragt en Skål og et trefoldigt HURRA for ”Den Gamle Dame” samt givet mange gode ønsker for fremtiden.

Hyggen og snakken gik, da det ikke er ofte, at så mange DC3V er samlet.

Men ”Sven Viking” følte sig sikkert lidt overset, sikken et postyr de kunne lave. Der var da ingen til at hylde mig, da jeg sidste år fyldte 80 år – men sådan er livet som museumsfly.

Stor Tak til arrangørerne og Danmarks Tekniske Museum.

DR på optagelse i hangar 141 02.04.2024

Se hele fotoserien HER

DR på optagelse i hangar 141

Vores ”Gamle Dame” har gennem tiderne fløjet med mange bemalinger og selskaber.

Nu også for ”DANISH AIR LINES ” med et logo fra det hæderkronede gamle danske luftfartsselskab DDL.

Nej, flyet er ikke solgt, men optrådte som en vigtig kulisse, da DR’s drama dokumentargruppe indtog Hangar 141 den 2. april 2024.

Skuespillere, fotografer, instruktør, teknikere, sminke og kostume, i alt 30 personer, var på plads i den råkolde hangar.

Udenfor hangaren stod 6 store biler med udstyr, lys, kostumer og en komplet sminkevogn.

Regnen silede ned, men det ødelagde ikke mulighederne for at få de rigtige scener på plads for DR’s hold.

En opstilling at paller der blev brugt som adgang til kabinen var i dagens anledning fjernet og erstattet med den hvide trappe, vi bruger i Roskilde Lufthavn – det hele skulle se rigtigt ud.

Efter 8 timer og megen varm kaffe blev det hele pakket sammen, og hangaren lignede sig selv igen.

Dog besluttede vores teknikere at beholde ”DANISH AIRLINES” på flyet – lidt endnu, det så da rigtig pænt ud.

Til vores teknikere i hangaren kom efterfølgende en varm tak fra DR:

”Tak for en rigtig god optagedag hos jer. Hvor er I bare søde og hjælpsomme”

Vi har lovet ikke at vise billeder fra selve optagelserne med skuespillerne før premieren på DR1 den 3. november 2024.

Foredrag med Casper Dahm 28.02.2024

DDL og SAS – civil luftfartshistorie i Danmark og Skandinavien

Måske tænker du, at et foredrag om Civil Luftfartshistorie i Danmark vil være en støvet og kedelig fortælling. Og historien om dannelsen af Scandinavian Airlines System – SAS, hvor spændende kan det nu være?

Men en veloplagt Casper Dahm fik hurtigt hele salen med. Med sin store viden og spændende fortælling, ledsaget af interessante billeder, blev luftfartens historie levende.

Casper havde også medbragt et udvalg af sin imponerende samling af SAS-effekter – billeder, gamle plakater, reklameartikler, cigaretæsker i metal, knive, legetøj, flymodeller og meget, meget andet – alt sammen med SAS-logo. Dengang havde fantasien ingen grænser.

Så hvis man troede, man kendte historien om tilblivelsen af SAS, blev den flerdoblet i løbet af aftenen.

Foredrag med Casper Dahm
Foredrag med Casper Dahm
Foredrag med Casper Dahm

Foredrag med Tom Zøllner 31.01.2024

Titlen “ Normal Accidents” sagde alt om, at vi skulle høre om Tom Zøllner’s virke gennem mange år som bl.a. “Accident Investigator”

Tom har været i kommerciel luftfart siden 1966 og har en solid baggrund som flytekniker, instruktør, interface analytiker, accident investigator, kvalitetssikring, Flight Safety og var en del af SAS Investigation Team. Han deltog bl.a. i undersøgelserne af den tragiske SAS-ulykke i Milano Linate Airport i 2001.

Tom fortalte levende og spændende, ledsaget af fotos, diagrammer, kort og meget andet, om analyser, sammenhænge og fejlsituationer i arbejdet med flysikkerhed og flyulykker. Flere case-stories var taget med – kendt af de fleste, der interesserer sig for fly.

Det var en rigtig god og spændende aften.

Foredrag med Tom Zøllner
Foredrag med Tom Zøllner
Foredrag med Tom Zøllner

Opdateret 01.10.2024